Mest rørende danske film lige nu // Mens vi lever

Mens vi lever filmen Sebastian Jessen Julie Christiansen Avaz

Sjældent har jeg set så stærk en dansk film, som da jeg i forrige uge så ‘Mens vi lever’. Det er ufatteligt, hvordan en film med et sølle budget som 2 millioner kan blive til så kæmpe en succes. Som instruktøreren selv sagde; det er samme budget som en Nik & Jay musikvideo. Filmen har premiere i dag, d. 26. oktober i 90 danske biografer, hvilket aldrig sker for en film med et budget af den størrelse. Der er virkelig dømt drama med stort D.

Idéen bag filmen

Bag filmen står tre brødre, bedre kendt som Avaz-brødrene. Endnu mere overraskende er det, at manuskriptet er skrevet af en af Avaz-brødrene (Milad), der aldrig har skrevet et manuskript før. Han fik en idé, der var inspireret af en ægte historie om en ulykke fra hans hjemby (Helsinge), som han lukkede sig inde på sit værelse i en måned for at skrive videre på. Avaz-brødrene kalder filmen for en dansk Hollywood-film, blandt andet på grund af de overdådigt smukke billeder. Hvem skulle have troet, at det var fra en lille by i Danmark?

Hvad handler filmen om?


Det er farligt at skrive for meget om handlingen, da rigtig meget kommer som overraskelser i løbet af filmen. Historien bliver ikke serveret på et sølvfad for seerne, vi er selv nødt til at tænke. Jeg kan fortælle, at det handler om flere alvorlige ulykker for forskellige mennesker og familier. Nogle af ulykkerne er fysiske, andre følelsesmæssige. Omtrent 40 minutter inde i filmen vil man først begynde at forstå, hvordan familierne bliver flettet sammen i filmen og brikkerne falder på plads. Filmen berører emner som en kæreste, der forlader sin partner fuldstændig fra den ene dag til den anden. Et trafikuheld. Alkoholmisbrug. En ufattelig skyldfølelse. Filmen egner sig til alle aldersgrupper, da den både berører den helt sårbare teenageforelskelse og den kaotiske “voksenforelskelse”. Filmen rejser spørgsmål som; hvornår tilgiver man og hvordan kan man? Og nu må jeg hellere stoppe, inden der bliver spoilet.

Det bedste danske skuespil

Ud over at filmen indeholder nogle af mine absolutte yndlings danske skuespillere (Sebastian Jessen!), som selvfølgelig også gør filmen bedre i mine øjne, så er skuespillet også helt i top. Det er ikke så forfærdelig tit, at jeg bliver synderligt imponeret over dansk skuespil. Men lige her, der var jeg solgt! Jeg kunne føle Julie Christiansens vrede, da hun råbte af sin tidligere kæreste, da han kom tilbage efter at have været forsvundet i lang tid. Jeg kæmpede uafbrudt med at holde tårerne tilbage i løbet af hele filmen. Der var en sygeplejerske med inde i biografsalen, der bagefter roste Avaz-brødrene for, at de kunne fange reaktionerne så troværdigt, når man hører, at ens kære er gået bort. Sebastian Jessen kalder det hans hårdeste rolle nogensinde, hvilket jeg godt kan forstå. Han var så overbevisende, både som hans “voksenrolle” og som hans “teenagerolle”. Faktisk blev jeg helt i tvivl, om det var hans lillebror, Andreas Jessen, der spillede ham som ung, fordi skellet var så stort. Men nej, det var Sebastian hele vejen og det var så imponerende! Derudover har Nikolaj Groth (ham fra en-to-tre-nu!) også en stor rolle og han er virkelig også en sej skuespiller, der fortjener mere opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Sådan finder du de billigste rejser

Hvorfor skal den ses?

Grundet det meget lave filmbudget var det usikkert, om filmen overhovedet ville ramme de danske biografer. Det overrasker mig virkelig, for det er absolut en af de bedste danske film, jeg længe har set! Grundet budgettet kunne skuespillerne heller ikke få den høje løn, som de er vant til. Men de valgte at være med i filmen, fordi de brændte så meget for historien og for samarbejdet med Avaz-brødrene. Det synes jeg virkelig er god stil, for filmen havde godt nok ikke været den samme uden det fantastiske cast! Når rulleteksterne ruller over skærmen i mørket, sidder man tilbage med tanken om, at livet er skrøbeligt og at vi skal huske at fortælle, hvor højt vi elsker hinanden. Netop derfor deler jeg også filmen med jer for at opfordre jer til at se den, mens den er i biograferne. Så hvis du tænker på at tage i biografen her i efterårskulden, så bør du altså se denne! Jeg overvejer virkelig selv at tage ind og se den igen – og jeg ser ellers aldrig den samme film i biografen flere gange. Men hvem ved, hvornår jeg næste gang har chancen for at se den. Jeg glæder mig også helt sikkert til at se flere film fra Avaz-brødrene, det her kan kun være starten!

Og en lille side note: Jeg er simpelthen så træt af, at filmplakaten ikke må blive vist i offentligheden, fordi den indeholder et par kvindebryster på præcis samme måde som en mandeoverkrop. Come on, Danmark.

  • Comments ( 1 )

  • Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

TOP