Sund og vegansk fast food: California Kitchen

California Kitchen vegansk paradis bowl

Oplev California-viben på Nørrebro med de lækreste veganske retter. Stedet hedder California Kitchen, som kører en rendyrket stemning taget ud fra paradiset Californien. Hos California Kitchen er det sommer året rundt, og du kan altid være sikker på at være omringet af grønne planter. Find stedet på Nørrebrogade 12, lige ved Dronning Louises bro.

Hvad er konceptet?

Der er stortset altid travlt hos California Kitchen, med mindre du kommer meget tidligt på en dag med dårligt vejr. Man kommer ofte til at sidde tæt på andre folk på bænke, eller hvis man er heldig – så får man en plads ved vinduet, hvor man kan people-watche. Min veninde og jeg prøvede at bestille bord inden, men det kunne man desværre ikke. De kører en stil med høflig selvbetjening, og det fungerer heldigvis rigtig fint. Det er tænkt til at skulle være et “fast food”-healthy place, og man får sin mad med det samme, så konceptet lever bestemt op til det. Kan du ikke få en siddeplads derinde, så kan du tage maden med dig i bæredygtige beholdere.

Hvad kan man få?

California Kitchen er mest berømt for deres bowls (en form for avanceret salat med masser af proteiner og fylde), som man enten kan blande selv eller vælge fra menuen. Deres bowls på menuen koster 80-90 kr, og jeg kan love jer for, at de virkelig mætter! Min veninde og jeg blandede en selv, fordi vi lige præcis vidste, hvad vi ville have i. Der er primært veganske muligheder, men hvis man gerne vil have noget kød, så tilbyder de kylling. De vil dog ikke sælge andre former for kød, fordi det er for belastende for miljøet. Jeg kan rigtig varmt anbefale deres marinerede tofu, det smager himmelsk! Så bør I også prøve deres søde kartofler, de er så gode! Hvis man er mere i humør til noget varmt, har de også deres egen version af chili con carne som vegetarisk eller vegansk ret eller en god portion suppe. Det svinger dog, hvad de har på menuen.

California Kitchen startede med at være et sted, man kunne få frokost og aftensmad, men grundet en stor efterspørgsel fra deres kunder har de udvidet til også at servere morgenmad og brunch. Der er også mulighed for at få gode sommerdrinks nu eller måske en kokosnød at drikke af. Det får man da de ultimative sommer vibes af!

Tjek deres Instagram ud her, så kan du følge med i, hvad der sker hos California Kitchen for tiden.

California Kitchen, Bowl, Salat, Vegansk

California Kitchen PalmerCalifornia Kitchen healthy fast food

LÆS OGSÅ: Vegansk morgenmad: Hurtig og lækker!


Follow my blog with Bloglovin

  • Comments ( 2 )

  • Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

TOP